Herreværelset er et uformelt fællesskab for mænd og et tilbud 7 gange i efteråret 2022, hvor møderne i Herreværelset finder sted hver 14. dag.
Herreværelset afholdes i konfirmandstuen, Præstegårdvej 12, Ejstrupholm og er et par timers hyggeligt samvær over en kop kaffe, et par håndmadder og en øl/vand. Der er et program hver gang.
Det er helt fundamentalt for mennesker at høre til et fællesskab. Et faktum er, at nogle mænd isolerer sig og mangler en opfordring til at komme ud til et liv med andre. Mange undersøgelser viser, at situationen for mænd kan være udfordrende og resultere i ensomhed.
Kender du en som skal prikkes på skulderen og være opmærksom på vort tilbud, så gør det gerne. Via Herreværelset vil vi gerne samle mænd i et meningsfyldt fællesskab og skabe en ramme for at dyrke relationer på tværs af lokalsamfundet.
Tilmelding sker til Jens Erik Skals på tlf. 2327 7742 eller på mail til jenserikskals@gmail.com
Ejstrup-Gludsted menighedsråd