Minikonfirmander for Ejstrupholm Skole
Tilmelding til minikonfirmandundervisning
Tid: Mandage kl. 13.45 - 15:30
Start & slut dato: Mandag d. 13. April til og med mandag d. 8. Juni (Mandag d. 25. Maj er Pinsen og derfor en fridag)
Sted: Ejstrup Kirke & Konfirmandstuen (Præstegårdsvej 12, 7361 Ejstrupholm)
Har du spørgmål kan du kontakte Kirke- og Kulturmedarbejder, Lisa Haulrik
Tlf. 20586190
Til Mor og Far
Alle kan være med – uanset om man er døbt eller ej, hindu, muslim eller ikke-religiøs. Minikonfirmandundervisningen er et officielt tilbud fra kirken – helt på lige fod med konfirmandundervisningen.
Minikonfirmandundervisningen har til formål at 'medvirke til at gøre børnene og de unge fortrolige med den kristne tros elementære indhold og med den kristne tros elementære indhold og folkekirkens gudstjeneste samt lære dem, hvad det vil sige at leve I en kristen tro og som en del af det kristne fællesskab.’
Minikonfirmandundervisningen bliver en generel indføring i de gammeltestamentlige grundfortællinger og evangelierne. Samtidig med at vi også ser på hvordan kristendommen har været i begyndelsen, gennem tiden og hvordan vi oplever kristendommen og kirken i dag. Tro er ikke en statisk eller fasttømret størrelse.
Forløbet tager udgangspunkt i kristendommen gennem tiden, vi vil fordybe os i forskellige små bibelfortællinger op igennem tiden og kigge på forskellige opfattelse af, hvem Gud er og hvordan man som menneske forholder sig til netop dette gudsbillede.
Tovholder:
Lisa Haulrik, kirke- og kulturmedarbejder i Ejstrup og Gludsted Kirker, har ansvaret for undervisningen og børnene under minikonfirmandundervisningen.
I Ejstrup og Gludsted Kirker har vi minikonfirmander
Folkekirken tilbyder minikonfirmandundervisning til alle børn i hele landet. Målgruppen er de 9-10 årige, der går i 3. klasse. I vores sogne er det Kirke og kulturmedarbejder Lisa Haulrik, der står for undervisningen.
Den populære undervisning giver børnene kendskab til kirke og kristendom ud fra børnenes egne erfaringer og spørgsmål.
Hvad laver minikonfirmander?
Børnene får et grundlæggende kendskab til kirke og kristendom gennem historier, leg, musik og kreative aktiviteter. Undervisningen er tilpasset børnenes alder og lægger op til spørgsmål og undren.
Minikonfirmander besøger ofte kirkerummet, fordi det åbner op for gode og nysgerrige spørgsmål om de ting, som børnene ser i kirken, fx en døbefont eller et billede.
I kirken er det også oplagt at synge sammen og tale om, hvad der sker til gudstjenesten og de store mærkedage som dåb, bryllup og begravelse.
Minikonfirmanderne hører også bibelhistorier, som de kan spejle deres liv i.
Historierne er ikke bare centrale i kristendommen, men de også er en væsentlig del af vores kultur og fælles referenceramme.
Børnene hører historier om f.eks. "Skabelsen", "Noahs ark", "Jesu fødsel", "fortællingen om Zakæus", "den barmhjertige samaritaner". Derudover hører de om bøn, dåb og nadver.