Dåb
Tillykke med jeres lille ny!
De fleste bliver i dag døbt som små før de er et halvt år gamle, da denne dato er det juridiske skæringspunkt for navngivelsen. Navngivningen fejres da også ved dåben.
Navn, tid og sted aftales med kirkekontoret, som klarer arbejdet med attester.
Hvis søndag formiddag er et svært tidspunkt at samle familien på, kan dåben af den lille (eller den store) finde sted ved en af vores Kirkerod gudstjenester. Som navnet antyder, er der tale om en gudstjeneste i børnehøjde med værksteder, bibelfortælling og glad musik. I er også velkomne til at invitere dåbsgæster med til fællespisning efter gudstjeneste (25 kr. for voksne, gratis for børn).
Snapperklubben er en klub for dåbsbørn, forældre, faddere og bedsteforældre. Her kan man få ideer til at gøre den årlige dåbsdag festelige, samt få inspiraton til, hvordan man får Gud ind i en almindelig hverdag og havregrød og hente-bringe-cirkus.
Dåbsbørn i vores kirker får en velkomstpakke bla. med tilbud om Snapperklubben.
Læs mere om dåben nedenfor billedet;
Et barn har to til fem faddere, som skal være døbt og konfirmeret. Der er ingen forskel på at være fadder og gudfar/gudmor.
Derefter aftales der tid med den præst, der skal døbe barnet. Præsten og forældrene får da en god lejlighed til at tale med hinanden, ikke mindst om dåben.
Er man ikke døbt som barn, kan man henvende sig til den præst, i hvis område man bor, og præsten vil da forberede vedkommende til voksendåb.
Hvorfor?
"Jeg ved ikke, hvad dåb betyder," siger Kaj Munk. "Jeg kender en masse forklaringer på den, og jeg kender en endnu større masse indvendinger imod den. Men i dette øjeblik, da jeg bøjer mig ned over det lille, nyfødte barn, ved jeg næsten ikke andet, end at det er en stor og hellig stund."
Mon ikke de fleste oplever dåben som Kaj Munk. Som et mysterium, der ikke kan forklares udtømmende.Ved barnedåben i kirken flokkes de større søskende, kusiner og fætre omkring døbefonden, for selv om de heller ikke kan forstå, hvad dåben betyder, så kan de og vi se, at der sker noget.
Når dåbsbarnet føres ind i kirken rejser alle sig op for at sige velkommen til et nyt medlem af menigheden. Vi fødes nemlig ikke ind i kirken, men døbes ind i kirken. Ved dåben nævnes barnets navn, og mens de tre håndfulde vand øses over barnets hoved hører vi, at det døbes i den Treenige Guds navn, nu er barnet ikke længere blot sine forældres barn men tillige et Guds barn. Ved dåben bliver vi skrevet op i Jesu navn; vi har udover vort jordiske borgerskab også fået et himmelsk borgerskab. Vi hører på en og samme tid hjemme på jorden og i himlen.
På barnets pande og bryst tegnes et kors. Det er under korsets tegn, at livet skal modtages. Dette tydeliggøres i Jesu egen bøn FADERVOR, der afslutter dåbshandlingen.
Når forældre og Gudmor/Far atter har sat sig ned, holder præsten en kort formaning til fadderne. Fadderne er nemlig vidner til dåben, og ligesom forældrene gik i barnets sted ved at beslutte sig for at lade det døbe, så går fadderne i forældrenes sted, dersom forældrene dør før deres barn er voksent. Fadderne forpligter sig til under barnets opvækst at stille sig selv som person til rådighed for barnet. Det kunne bl.a. praktiseres ved at fortælle de bibelske historier for barnet.