Minikonfirmand

Information om Mini-konfirmandundervisning
Folkekirken har noget flot at vise, og noget spændede at fortælle om kristendom. Derfor vil vi gerne indbyde børnene i 3. klasse til en slags opdagelsesrejse til Kirkens verden, og vor rejse går til Ejstrup Kirke, hvor vi skal se og høre om det, der foregår der.
Opdagelserejsen kan også kaldes for Mini-konfirmandundervisning.
Det er et tilbud for alle børn i 3. kl. og alle kan være med, uanset om man er døbt eller ej, hindu, muslim eller af en anden religiøs opfattelse. Undervisningen skal give børnene et møde med kirken, og en oplevelse af den.
Mini-konfirmandundervisningen er en del af den kongelige anordning fra 2014, hvilket understreger, at det er et officielt tilbud fra kirken helt på lige fod med konfirmandundervisningen.
I bestemmelserne står der, at formålet er: "at medvirke til at gøre børnene og de unge fortrolige med den kristne tros elementære indhold og folkekirkens gudstjeneste samt lære dem, hvad det vil sige at leve i en kristen tro og som en del af det kristne fællesskab"
Derfor vil vi gøre meget ud af, at vi besøger kirken, hvor vi tænder to store lys, synger sange, hører bibelhistorier, laver skuespil, taler om de forskellige "møbler" m.m.
Undervisere:
Underviser og Kontaktperson: Kirke- og kulturmedarbejder Ditte Hartnack Rolighed, tlf. 2058 6190 - kirkekulturditte@gmail.com