Ejstrup Kirke

Ejstrup Kirke er opført omkring midten af 1100 tallet som en kullet kirke - dvs. uden tårn - bestående af kor og skib opført af kampestenskvadre på skråkantsokkel. Kirkens oprindelige romanske stil er fortsat synlig, idet de gamle romanske vinduer nu forefindes i tilmuret stand, ligesom også gamle norddør - kvindedøren - ses tilmuret.

I senmiddelalderen blev den oprindelige kirke udvidet med et anseeligt tårn mod vest, et våbenhus mod syd og senere i 1626 føjedes en korsarm på kirkens nordside. Allerede på det tidspunkt har de nuværende hvælvinger sikkert erstattet det oprindelige loft (i koret med et seksdelt ribbehvælv og i skibet med to ottedelte ribbehvælv) mens en ribbeløs hvælving senere erstattede træloftet i tårnrummet. Sideskibet er forsynet med bræddeloft.

Hvælvingerne blev dekorerede med kalkmalede mønstre - i skibet med et mønster med Liljemesterens motiv og i koret af en noget mere primitiv karakter. Kalkdekorationerne blev siden overkalkede og glemt. I 1903 undersøgte Nationalmuseet hvælvingerne og fandt dekorationerne, men konkluderede, at "Intet af det fremdragne egner sig til bevaring" og hvælvingerne henlå atter hvidkalkede indtil kirkens restaurering i 1971-73, hvor menighedsrådet besluttede at drage dem frem.

Skriv tekst her

Kalkmalerierne i Ejstrup Kirke forestiller bomærker og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (stilistisk), krabbeblad, passerroset, bånd, stjerne og cirkel, firkant, rombe og trekant.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken er to udsmykninger, henholdsvis i koret og tårnet samt i skibet. Udsmykningerne er malet enten i forlængelse af hinanden eller er fra samme tid. Skibets udsmykning er malet af Liljeværkstedet, mens udsmykningen i koret og tårnet er malet af et andet ukendt værksted og har gengivelser af små figurer.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Malerierne i både kor og skib er kraftigt tilsmudsede, især korets østkappe og tilstødende kapper. Der forekommer en del svindrevner og i mindre omfang sætningsrevner.

Lille mandsperson muligvis en soldat med morgenstjerne.

Danske kalkmalerier har indtil nu primært handlet om billederne med bibelske motiver: skabelsen, uddrivelsen af paradis, Jesu fødsel, korsfæstelsen, dommedag - de velkendte historier, som middelalderens kirkegængere kunne fundere over, hvis de kedede sig under præstens prædiken.

De mere dekorative elementer, f.eks. bemalingerne af de hvælvede lofters ribber, har spillet en baggrundsrolle, for de er jo netop dekorationer.

Men det er netop dem, forskere nu sætter fokus på. Murermester-bemalinger kalder man dem, for de er typisk lavet samtidig med, at kirkerne fik hvælv. Formentlig var det murerne, der, når de kalkede de nybyggede hvælv, i samme omgang klarede malerarbejdet. Nogle gange lidt, andre gange mere - og med udtryk, der gør det muligt at koble bemalinger i forskellige kirker til de samme værksteder.

Ikke mindst i Aarhus Stift fik mange kirker i 1400-tallets sidste årtier og det tidlige 1500-tal hvælvede lofter, og stiftet er fyldigt repræsenteret

Hun har set på, hvordan håndværkerne bl.a. har brugt skabeloner, og hvordan de har udnyttet penslernes størrelse og udformning til at variere strøgene og brugen af maling. Og man konkluderer nu, at der ikke er tale om "ubetydelige, primitive udsmykninger, sådan som eksperter tidligere antog".

For de mange, der holder af at kigge på kalkmalerier, er historien da også en åbenbaring, netop fordi de dekorationer, man kun så som et beskedent akkompagnement til de bibelske scener, nu får deres egen historie at fortælle bl.a. om, hvordan middelalderens håndværkere arbejdede i en egns kirker, nogle endda i flere landsdele.

Vrængmaskerne, der ofte er malet omkring hullerne til udluftning eller til klokkerebet, spiller også med i identifikationen af de mange værksteder. Ligesom man kan have blik for bl.a. de små, dansende mænd, som dukker op rundt omkring, mange af dem tydeligvis malet af håndværkere, der nok kunne klare de dekorative ornamenter, men kom på mere usikker grund, når det gjaldt figurer. Den lille mandsperson muligvis en soldat med morgenstjerne.

Kor og skib forbindes med en korbue, der er prydret af halvsøjler på alle fire hjørner samt buefriser såvel på buens sokkel som kragsten og skulle herigennem røbe slægtskab med tidlig anglo-normannisk arkitektur, hvilket igen er med til at tidsfæste kirken.

Af kirkens inventar skal først og fremmest nævnes døbefonten, udhugget i granit med to par dobbeltløver i høj relief og er sådan i familie med løvefontene i Gjellerup og Nørre Snede. Løvemotivets symbolske betydning er omdiskuteret: Er løven et billede på djævelen, der "går omkrind som en brølende løve og leder efter noget at sluge" (1. Peters brev kapitel 5 vers 8). I så fald kunne det betyde, at vi i dåben finder fristedet mod djævelens magt - i dåbens nåde. Er løvemotivet derimod et symbol på Kristus, der jo var Davids hus og slægt og derfor tilhørte Juda stamme, hvis stammemærke netop var løven, kan tolkningen i stedet lyde, at netop i dåben lægges vi ind i Kristi magt og kærlighed i tråd med Paulus´ord: "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" (2. korinterbrev, kapitel 5 vers 17). Dåbsfadet er af Nürnbergtypen fra tiden 1550-75 med slidt relief af Mariae bebudelse.

Alteret består af et muret alterbord med altertavle, der er en kopi af Carl Blochs billede "Opstandelsen", malet af Karen Wiehe i 1892.

Før 1892 bestod altertavlen af et maleri, hvor man ser Jesus sidde ved et bord, sansynligvis en detailkopi af Lenardo da Vinci´s berømte nadverbillede. Nationalmuseet beskrev det i 1877 som "tarveligt og raat" Billedet hænger nu i kirkens sideskib.

Prædikestolen er fra ca. 1675 udskåret i egetræ med fine detaljer af krumknægte med englehoveder på gesimsfremspringene, mens postamentfremspringene er udsmykket med løvehoveder med ring. Den oprindelige opgang til prædikestolen formodes at være rester af et tidligere sidealter.

På skibets nordvæg hænger et krucifiks, hvor Kristusfiguren er udskåret i sengotiske former ca. år 1600. Korset er siden blevet forsynet med trekløverformede ender. Krucifikset har indtil 1925 været placeret over korbuen.

I sideskibet hænger tremasteren "Andreas". På et messingskilt på skibets hæk er graveret indskriptionen" Skænket Kirken af Cementstøber Magnus Press Aaret 1922. Som tak for Basunens klare Lyd i dette Hus." Skibet er restaureret i 2004.