Pilgrimsvandring 30. maj 2021

Pilgrimsvandring 30. maj 2021

Pilgrimsvandring 30. maj 2021

# Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring 30. maj 2021

På årets første sommersøndag mødtes 18 vandre- og naturglade voksne og børn ved foden af Isenbjerg til en særlig gåtur med tid til fordybelse og andagt. Det var en tur på små 4 kilometer, først rundt om Isenbjerg og til sidst op over bjerget. Efter de første 1,5 km holdt vi en lille pause med tid til oplæsning og gode ord til fordybelse. Langs ruten kunne vi nu lade tankerne kredse om det at finde sin egen vej i livet, give slip og overlade det trygt i Guds hænder, mens fuglene dannede en flot baggrundsmusik og satte stemningen. Efter endnu en kort andagt ved ca. 3 km gik turen op over Isenbjerg. Herfra kunne vi nyde udsigten og stilheden, og den ro det giver at bevæge sig i naturen en majdag i Danmark. Det giver en helt særlig ro i sjælen at give sig selv lov til at være i naturen sammen med dejlige mennesker og tid til eftertanke. Tak til Marlene for velvalgte tekster og ord.

Vi sluttede af med kaffe, hyggesnak og sang. 

Tak for en dejlig søndag formiddag. 

                                                                                           Helene Hansen


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed