Ungdomsgudstjeneste

Hvis du indimellem synes, at gennemsnitsalderen om søndagen er lidt høj, så fortvivl ikke.

En gang om året laver vi gudstjeneste for unge. Her er orglet skiftet ud med et band,
prædikenen tager udgangspunkt i et tema du som ung forhåbentlig kan genkende sig selv i,
og der vil være god mulighed for at møde andre unge.

Gudstjeneste er udtænkt i samarbejde med Gludsted juniorklub, konfirmander og FDF Hampen-Gludsted, men alle teenagere og unge er velkomne!

En skøn gudstjeneste blev afholdt i Gludsted kirke d. 1. februar 2023.  
Emnet var: "Hvor rejser dit skib hen?", som gav mulighed for at tænke over, om man er på rette kurs i sit liv.
Det var dejligt at se så mange unge mennesker med deres forældre. Kirken var pyntet med vand og fisk, hvori mere end 21 både blev fremstillet under gudstjenesten og søsat af de unge mennesker.
Tak til alle, der kom og var med til at skabe en anderledes og tankevækkende gudstjeneste. 
"Hvor er dit skib på vej hen?"

                                   Anne Marie Markussen

 

 

 

 

 

En anderledes gudstjeneste blev afholdt i Gludsted kirke d. 15. november 2021 kl. 19.00, da jeg pludselig kom brasende ind midt i Marlenes velkomsttale, fordi jeg var opslugt af at fortælle hende om min guldmedalje, for en 1. plads i en dansekonkurrence. Heldigvis var temaet for ungdomsgudstjenesten "Hvem er nr. 1 i dit liv?", så Marlene var med på, at vi kunne lave nogle konkurrencer og kåre nogle på podiet, som nr. 1


Konkurrencerne, mellem de unge, gave udfordringer i ikke at blive rundtosset, når man skulle tømme en hel rulle toiletpapir for papir, ved at dreje rundt om sig selv og ømme kæber, når der skulle pustes og sprænges balloner med krymmel i. Et par sure tæer, var der også at se i kirken , da de unge skulle hejse toastbrød op og ned via påsat snor, for først at få spist toastbrødet i modsatte ende.


De unge deltagere var super skarpe til at svare på Marlenes spørgsmål omkring, hvilke ting folk kunne have som nr. 1 i sit liv. Heriblandt bl.a. rigdom, skønhed, magt, mad og visdom og sluttede med, at den vigtigste var Gud.


Tak til alle, der kom og var med til at skabe en anderledes og tankevækkende gudstjeneste.
Hvem er nr 1  dit liv?
                                                                                                           Anne Marie Markussen

 

 

 

   Ungdomsgudstjenester